Dansk | English | Deutsch | Sitemap

 
 
 

 

 

Sten til kystbeskyttelse

Som det yderste værn i kystbeskyttelse bruges der ofte natursten på vores breddegrader, da sten er nemme at få fat i. I mange år har man brugt søsten, som er ført hertil under istiden, hvilket er grunden til, at disse sten er runde. Natursten har en vægtfylde på ca. 2600 kilo pr. kubikmeter.
Den viste lyse sten er et såkaldt kvartsit eller en kvartsarenit, som overvejende består af mineralet kvarts, hvilket er det samme som bl.a. bjergkrystal og flint er lavet af. Som udgangspunkt er den næsten rent kvartssand som er sand der minder om vestkystsand. Den er blevet til sten ved mekaniske/kemiske processer dybt nede i jorden.

De små huller på overfladen er sandsynligvis mere ustabile mineraler der er forsvundet fra stenens overflade efter dens dannelse, hvilket formentlig er sket ved opholdet i havet, som den også er slebet rund af. Stenen kan komme fra Sverige eller Bornholm og være en såkaldt Balkasandsten
I dag bruges der også natursten, men kun som brudsten. Det vil sige, at de er sprængt ud af klipper og transporteret til det sted, hvor de er udlagt.

Der er to åbenlyse fordele ved denne form for natursten. Den første fordel er, at det er muligt, at vælge hvilken stentype som anvendes. Derfor anvendes norsk Norit ofte, da den har en meget høj vægtfylde (3100 kilo pr. kubikmeter) og er sort.
Den anden fordel ved brudsten er, at de er kantede, hvilket gør dem mere stabile i modsætning til de runde søsten. Der kan derved bruges mindre og lettere sten, hvilket er med til at reducere prisen.

Den mørke sten er en Norit, som er en ultramafisk bjergart. Det betyder, at det er en magmabjergart med mere end 90 vol. % mørke mineraler (olivin, pyroxen og amfibol).
Magmabjergarter opstår ved delvis opsmeltning af bjergarter i den øverste del af jordens kappe eller nederste skorpe. Denne proces sættes i gang af en temperaturstigning, et fald i trykket eller en tilførsel af vand og andre flygtige stoffer. Netop denne sten kommer fra et stenbrud i Norge.