Dansk | English | Deutsch | Sitemap

 
 
 

 

 

Spiselige planter

Der er masser af spiselige planter i naturen. Mange af dem kan bruges i den daglige madlavning f.eks. til marmelade. De kan spises på stedet eller anvendes til fremstilling af kryddersnaps - kun fantasien sætter grænser. Undlad dog at samle planter langs vejen mellem Cheminova og giftdepotet ved høfde 42, grundet faren for, at de kan være forurenede. Det samme er gældende ca. 200 m nord og syd for renseanlægget langs cykelstien.

Almindelig Syre vokser i kanten af cykelstien, hvor du står. Bladene har en frisk syrlig smag og kan anvendes i salater.

Rynket Rose har bredt sig fra sommerhushaver ud i klitterne og bekæmpes nu som såkaldt invasiv art. Frugterne er c-vitaminrige, velsmagende og anvendes til fremstilling af marmelade.

Almindelig Røllike også kaldet Soldaterurt, da planten indeholder stoffer, der modvirker betændelse og maveonde, var den allerede for 2000 år siden en del af soldaternes feltudrustning.

Let tørret kan blomsterstandene anvendes til fremstilling af en meget velsmagende kryddersnaps.