Jernkysten
Vestkysten blev før i tiden kaldt for Jernkysten. Dette skyldtes, at der var lavvandet, strømforholdene var uberegnelige, og der var ingen havne, man kunne sejle ind i, når vejret var hårdt. Der var derfor mange skibe, som gik på grund eller forliste langs vestkysten.
Skibe sørgede for at holde en god afstand til kysten ved pålandsvind, og i lodsbogen ”Danske Lods” fra 1866 stod der: ”Denne kyst er en jernkyst, uden havne eller tilflugtssteder, hvilke skibe derfor i almindelighed bør undgå med alle vinde, der ikke blæse fra landet”.
I 1847 kom de første redningsbåde og raketudstyr til området, og man oprettede i 1852 et landsdækkende redningsvæsen med redningsstationer med redningsbåde og raketapparater. Raketapparaterne kunne skyde liner ud til skibene i havsnød, og via disse liner kunne man sende redningsstole ud og redde mandskabet.
Den dag i dag ligger der flere vrag ud for kysten ved Thyborøn, som vidner om tidligere tiders skibsforlis. Redningsstationerne/husene kan man også se. De ligger som vidnesbyrd om redningsaktioner udført af lokalbefolkningen.
